06-07-2013 Rødhus

Det var lidt bøvlet at nå frem til Mattias. Han ringede 1,5 time før min ankomst og spurgte om jeg kunne se den plantage inde ved kysten, hvor han og familie ophold sig. For mig at se, så var der klitter og tæer bagved og det lignede hinanden alt sammen. Der gik vist yderligere 1,5 time inden min tlf. ringede. Jeg var lige i gang med Volbeat, så jeg hørte ikke de første 2 gange, Mattias ringede, men det lykkedes at preje mig og nu skulle jeg så bare ind til stranden. Der var gode bølger og Thomas havde advaret mig om brændingen. Den var nu ikke så slem, kun en gang var bølgerne ved at tage magten, men jeg vandt 🙂

Vi fik smidt alt grej over i deres bil, låst kajakken fast til et vejskilt. Kørte i 6 min og gemt mellem lyngbakker, lå sommerhuset, med græs på taget og var bare dejlig. Der var varmt, noget jeg ikke har oplevet på turen endnu, så det var lige det, jeg manglede. Aftenen gik med spareribs marineret i HellfireN’Damnation sauce, en Mattias specialitet. Grilpølser fra lokal slagter og salat m. flutes. Der var en ølmenu, som set i bagspejlet nok ikke hang så godt sammen med at ro DK rundt, men hvor det smagte. Det hele blev rundet af med Karamel fromage fra Ryå mejeri og Porter, herligt.
Mattias og jeg blev hængende oppe til kl. ca. 24.00, hvilket var alt for sent og vi tørstede ikke. Men superfedt at hygge med en gammel ven, som jeg har kendt i 30 år.

Turen til Rødhus var egentlig ikke så spændende ud over Boulbjerg, som jeg har en video af, som jeg måske kan uploade senere.

Dette indlæg blev udgivet i Andre lange ture, Ikke kategoriseret og tagget . Bogmærk permalinket.

Skriv en kommentar